- Project Runeberg -  Raskolnikow /
98

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

og sprang pludselig op fuldstændig lysvaagen, som om
nogen havde rusket ham op. Saa sneg han sig paa
tæerne hen til døren, aabnede den paagløt og lyttede
ned trappen. Hjertet slog voldsomt paa ham; paa
trappen var det stille, som om alting sov. Det
forekom ham sælsomt og vidunderligt, at han virkelig
havde tilbragt mellemtiden siden igaar i en slig
tilstand af bevidstløshed, og at han endnu ingenting
havde gjort, ingenting havde forberedt. Og
imidlertid var klokken maaske allerede slaaet seks. ... En
usædvanlig, feberagtig, forvirret travelhed fulgte
pludselig ovenpaa søvnen og sløvheden. Der var forresten
ikke mange forberedelser at gjøre; han anstrængte
sin hjerne for at overveie alting og ingenting glemme.
Hjertet slog saa voldsomme slag, at han næsten ikke
fik puste. Først og fremst maatte der lages en strop,
som” blev fastsyet til overfrakken; — det var gjort
paa et minut. Han stak haanden ind under puden,
rodede mellem endel linned og drog frem en gammel,
fillet, skidden skjorte; af den rev han en remse ud,
omkring en tomme bred og femten tommer lang. Den
remsen la han dobbelt, drog åf sig sin vide, stærke
vaarfrakke — det eneste yderplag, han besad — og
sydde fast begge ender af remsen indvendig under
armhullet. Hænderne rystede paa ham under syningen,
men han betvang sig, og da han atter drog
overfrakken paa, var der ingenting at bemærke udvendig fra.
Han havde allerede i lang tid havt naal og traad
liggende færdige i bordskuffen. Hvad specielt
stroppen angik, var denne hans egen, listige opfindelse;
den var bestemt for øksen. Han kunde jo nemlig
umulig gaa paa aaben gade med en økse i haanden.
Havde han simpelthen bare baaret den skjult under
overfrakken, maatte han ha holdt fast paa den med
haanden, og det kunde man let ha opdaget. Men
med stroppen derimod behøvede han bare at hægte
øksebladet indi, og saa hang øksen der ganske rolig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free