Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden del.
Ek
Saaledes laa han længe, længe. Han kom vistnok
d nu og da atter til sig selv, men la hvergang mærke
til, at det var nat. Endelig forekom det ham, som
det begyndte at lysne af dag. "Han laa paa maven
og var endnu som lamslaaet af sin
bevidstløshedstilstand fra aftenen forud. Høie, fortvilede smertesskrig
skingrede i øret paa ham. Dem var han forresten
… vant til hver nat, ved tretiden, at høre nedenfor sit
vindu ude paa gaden. Det var dem, som nu havde
vækket ham. »Naa, saa! nu kommer altsaa alle
sviregasterne ud fra ølsjappen«, tænkte han; »altsaa er
klokken over to.« Pludselig sprang han op, akkurat
som nogen havde hugget næven i ham og løftet ham.
»Over to alt?« Han satte sig op i sofaen, og nu først
faldt det hele ham ind. Alting stod pludselig klart
" for øjnene paa ham.
Han trodde i første øjeblik, at han absolut
maatte bli vanvittig. Der kom over ham en
voldsom frost; den kunde rigtignok ogsaa skrive sig
fra feber, som han følte, han længe havde baaret
paa. Men nu klaprede tænderne saa voldsomt, og
- frosten rystede ham i denv»grad, at han ikke vidste,
hvad han skulde ta sig til. Han lukkede døren op
op lyttede; hele huset sov. Han betragtede sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
