Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
iling af skræk gjennem ham. »Du milde Gud!«
hviskede han i sin fortvilelse, »hvad er det, jeg gjør
den? . .. kalder man det at skjule? . ..: Hvem er
det, som skjuler ting paa den maade?«
Gjenstandene var noget, han sletikke havde tænkt
paa; han havde troet, det bare skulde komme. til
at dreie sig om penge, og derfor var han hellerikke
forberedt paa noget gjemmested. »Ja, men nu,
hvorledes kan jeg nøie mig med sligt? Skjuler man noget
i den grad overfladisk? Jeg maa ubetinget ha mistet
forstanden. Aldeles udmattet sank han ned paa
sofaen, og Straks rystede den ulidelige feberkulde
gjennem ham. Han drog rent mekanisk den varme
overfrakke, som laa paa stolen ved siden af ham, til
sig, dækkede sig til med den, og atter døsede han
bort i etslags mellemtilstand mellem søvn og
bevidstløshed. |
Men han havde ikke ligget i fem minuter, saa
sprang han atter op og styrtede sig rasende over sine
klær. »Hvor ialverden turde jeg nu atter falde isøvn,
skjønt endnu ingenting er gjort? Jå, rigtig, der har
vi det! . . . Stroppen uuder armhullet, den har jeg
endnu ikke tat væk! Glemt det! Glemme sligt!
Et sligt haandgribeligt indicium!« Han sled i
stroppen, rev den istykker og stak stumperne ind under
skiddentøiet. — »Sønderslidte lærredsfiller kan i
ethvert tilfælde umulig vække mistanke; ja, det synes
ialfald saa; det synes jo saa?« gjentog han, blev
staaende midt i stuen og saa sig omkring med
sygelig, anstrængt opmærksomhed, — baade paa gulvet
og overalt, om han ikke muligvis’ skulde ha glemt
noget. Den overbevisning, at alt muligt, at
hukommelsen, ja, at bare den simpleste evne til at overveie lod .
til at ha forladt ham, begyndte at pine ham rent
uudholdeligt. — »Begynder det kanske allerede nu? . ..
Skulde straffen allerede melde sig? . .. Se der, der!
det er virkelig saa!« De fryndser, som han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
