- Project Runeberg -  Raskolnikow /
162

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FOD

TIL

Han var ikke i en uafbrudt tilstand af
bevidstløshed under sin sygdom, han befandt sig i en
febertilstand, hvori han snart delirerede, snart atter var
ved fuld bevidsthed. Mangt og meget kunde han
ogsaa erindre sig senere. Undertiden forekom det
ham, som om der var forsamlet en masse mennesker
omkring ham, der vilde bære. ham et eller andetsteds
hen og kjægledes og sloges om ham. Saa var han
atterigjen alene i værelset, alle var de borte; det var,
ligesom de var bange for ham; bare engang imellem
blev døren aabnet paa gløt. Man betragtede ham,
truede til ham, man sluttede overenskomster med
hverandre, man lo og ærtede- ham. … Han kunde
huske, at Nastasja oftere var hos ham, og en
anden, en bekjendt af sig, drog han ogsåa kjendsel
paa; han vidste bare ikke, hvem. det egentlig var, og.
dette pinte ham, saa han ,endogsaa. græd over det.
Undertiden forekom det ham, som om han allerede
havde ligget saaledes en maaned, en anden gang, —
som om det var samme dag endnu. Men paa hin
begivenhed tænkte han sletikke mere; men derimod
forekom -det ham stadig fremdeles, som om der var
. noget, han havde glemt, men som han ikke turde
glemme, — han pinte og plagede sig selv for at
komme paa det, stønnede, fik anfald af raseri, eller
der kom en unævnelig angst over ham. Saa vilde
han staa op, vilde flygte, men altid var der nogen,
som "med vold hindrede ham deri, og han sank: atter
hen i afkræftelse og bevidstløshed. Endelig kom han
helt og holdent til sig selv.

Det var en morgen ved titiden. Paa klare dage
laa der altid et solstreif over den høire væg i hans
værelse ved denne tid. Ved siden af sengen stod
Nastasja og endnu nogen, en ham fuldstændig
ubekjendt person, der betragtede ham nysgjerrigt. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free