- Project Runeberg -  Raskolnikow /
173

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173
N
var baade Nikodim Fomitsch og politiadjutanten Ilja
Petrowitsch stærkt: paa tapetet. Endvidere behagede
du at interessere dig i høj grad for din strømpe og
klagede uophørligt, »aa, giv mig den da!« Sametow
rodede selv efter i alle kroger for at søge sammen
dine strømper og overrakte dig med. høistegne
parfymerede og beringede fingre disse væmmelige filler.
Først da følte du dig rolig og blev liggende hele
lange dagen med det svineri i hænderne. Der var
ikke raad skabt for at faa det fra dig, og høist
såndsynligt har du det endnu under tæppet. Dernæst bad
du ogsaa om fryndser af bukserne dine, bad om dem
med taarer i øjnene! Vi forsøgte at faa pumpet ud
af dig, hvad det kunde være for fryndser, du mente,
=—— "men det var rent umuligt .... Naaja, til vor
forretning altsaa! Der er femogtredive rubler; af dem
tar jeg ti og skal om etpar timer bringe dig
regnskab for dem. Imidlertid underretter jeg ogsaa
Sossimow, han burde forresten alt ha været her for længe
sidens: for klokken gaar allerede til tolv. Og De,
nere De faar engang imellem kikke op, mens
jeg er .borte, om han skulde trænge til drikke eller
lignende .... Til Paschenka skal jeg selv sige
straks, hvad der behøves. Paa gjensyn altsda.
""»Paschenka kalder han hende! Aa, du din lure

skøier, du er!« sa Nastasja og saa efter ham. Saa
løb. hun nedenunder for at lytte efter, "hvad han
kunde ha at tale om med værtinden; det var let at
skjønne paa hende, at hun var aldeles bedaaret af
Rasumichin.

Neppe havde hun lukket døren i efter sig, før
den syge slængte tæppet af og sprang op fuldstændig
som vanvittig. Han havde i "slødende utaalmodighed
ventet paa det øieblik, då -de endelig var borte, for
straks at gjøre noget. Ja, men gjøre hvad! Hvad
var det egentlig, han Silde gjøre! . . . det havde han
atter glemt! Herre Gud, sig mig bare: en eneste ting:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free