Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
»Nei, vennen min, ikke noget men .... men
dersom disse øredobber, som påa dette tidspunkt
befandt sig i Mikolajs besiddelse, virkelig danner et
vigtigt, paa fakta grundet bevis mod ham — som |
forresten har faaet sin forklaring af anklagede, og
følgelig kun kan danne et angribeligt indicium — saa
maa man dog lægge de for hans uskyldighed talende
kjendsgjerninger paa vægtskaalen, dem ogsaa, saameget
mere som disse er wimodsigelige. Men hvad mener
du nu? Er det vel et karaktermærke for vor
jurisprudens, at den vil anerkjende en kjendsgjerning,
der udelukkende er bygget paa psykologisk
umulighed, paa sindsstemning alene, som uangribelig, som
skikket til at ophæve betydningen af alle graverende
og saglige fakta, eller bare har evnen til at
anerkjende en saadan psykologisk kjendsgjerning? Nei,
vor jurisprudens har ikke denne evne, har den under
ingen omstændigheder; thi: »man har fundet den lille
æske hos tiltalte, han har villet berøve sig livet ved
hængning, men dette kan ene og alene forklares
gjennem antagelse af skyldbevidsthed!« — Saaledes er
;det, de argumenterer; det er i deres øjne hovedsagen,
og dette er det netop, som oprører mig! Forstaar
du nu?« £
»Ja, ja! — jeg ser nok, at du er oprørt. Men
vent lidt; der var en ting, jeg glemte at spørge om:
er det bevist, at æsken med øredobberne virkelig ogsaa
skriver sig fra gamlas kuffert?«
»Det er bevist!« svarte Rasumichin i grætten
tone. »Koch har gjenkjendt objektet og betegnet
pantegiveren, og denne har til absolut godtgjort, at
gjenstanden, er hans.«
»Kjedeligt! Endnu en ting: har nogen under
det tidspunkt, da Koch og Pestrjåkow for første gang |
gik op, ’seet Mikolaj, og kunde ikke det muligvis
la sig bevise ?«
Dostojewskij: Raskolnikow. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
