Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
han begjærligt denne stinkende, ’støvfyldte byluft.
Han følte ligesom etslags svimmelhed; der tindrede
en vild energi i de betændte øjne, og den aftegnede
sig ogsaa 1 det indfaldne, gustne ansigt. Hvor han
vilde gaa - hen, det vidste han ikke og tænkte
hellerikke paa det; han vidste .bare et eneste: »Alt
dette maa allerede idag faa en ende, straks paa engang !
Han vidste, at han ellers ikke turde vende hjem,
fordi han ikke vilde leve slig længre.<- Hvilken erde
da? . ..”ende hvormed? — ja, det havde han intet
begreb om, vilde hellerikke tænke paa det. Han
skjød fra sig alle disse pinefulde tanker. Han følte
bare ét: at alting maatte bli anderledes. »Saa: eller
’ saa, ligemeget hvorledes!« gjentog han i dybeste
fortvilelse med haardnakket beslutsomhed.
Som sædvanlig rettede han sine skridt mod
høtorvet. Før han vår kommet saalangt,- mødte han en
ung, sortlokket lirekassemand, der stod udenfor ven
udsalgsbod’ og lirede af -en meget sentimental romance.
Han akkompagnerede en femtenaarig pige, der stod
paa fortouget foran ham — udspjaaket med krinoline,
mantille, hansker og straahat med gloende fjær —
altsammen gammelt og luslidt — og i haab om fra
boden at erholde et tokopekstykke sang sin romance.
"med drønende og sletikke ubehagelig stemme.
Raskolnikow blev staaende ved siden af etpar tilhørere,
tog op et femkopekstykke af lommen og la det i
haanden paa pigen. Hun brød af midt i den .høieste
og mest følelsesfulde tone, tilraabte sin ledsager skarpt
vet »nok!« og begge begav de sig til. næste.
udsalgsbod. | ;
»Hører De gjerne paa gadesangere?« snudde
Raskolnikow sig pludselig til en, ikke mere ung mand,
der stod ved siden af ham, og nærmest saa ud som
en ranglefant. Manden stirrede forbauset paa ham;
— »jeg hører gjerne paa dem,« vedblev Raskolnikow,
men med et udtryk, ’som om det "aldeles ikke var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
