Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
fjenden til i ærgrelse at forsnakke sig, — det haabede
han idetmindste.
»Nei, jeg ser nu, De tror mig ikke; De tænker
fremdeles, at det bare er uskyldige løier, jeg opvarter
Dem med,« fortsatte Porphyrius, blev muntrere og
muntrere, saa det klukkede i ham af sjælefryd, og
begyndte atter at trille omkring i stuen. — »Ja, De
har saa evig ret, har De! Gud har desværre. forlenet
mig med et ydre, der blot,kan frembringe munterhed
hos andre; jeg er en buffo, men — hvad det var,
jeg vilde sige Dem og stadig maa gjentage, det er,
kjæreste Rodion Romanowitsch .... ja, De
undskylder nok slig en gamling som mig. ... De er
endnu. meget ung, saa at sige i Deres ungdoms første
blomst; derfor er det ogsaa forstanden, De af alting
sætter højest hos mennesket, saaledes som jo bestandig
ungdommen har for vane. En glimrende, skarp
forstand og abstrakte fornuftslutninger er jo saa
forføriske! Og nu, kjære ven, vil jeg si Dem den hele,
udførlige sandhed, hvad hint særtilfælde angaar. Altsaa
virkeligheden og naturen, min bedste, det er særdeles
vigtige faktorer og gjør undertiden den skarpsindigste
beregning tilskamme! Ja, hør: nu bare paa mig,
gamle mand, Rodion Romanowitsch! ... jeg taler
virkelig i alvor;g& — mens han sa dette, saa det
virkelig ud, som om den knapt femogtrediveaarige
Porphyrius Petrowitsch pludselig var blet gammel;
selv stemmen havde forandret sig. — »Og jeg er
ovenikjøbet et oprigtigt menneske. ... Ja, er jeg
kanske ikke oprigtig? — hvad mener De!« Mig selv
forekommer det dog, som om jeg er i højeste grad
oprigtig, naar jeg saa’n uden videre fortæller Dem alt
dette uden at gjøre krav paa den allermindste
erstatning, he, he, he! — Godt, jeg fortsætter altsaa:
skarpsindighed er ’efter min anskuelse en prægtig
ting; den er saa at sige et naturligt smykke og en
trøst i livet, — og hvilke fine kunststykker kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
