- Project Runeberg -  Raskolnikow /
566

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

566
saa-ulykkelig som du!« raabte hun som ude af sig
selv, uden at høre paa hans bemærkning, og begyndte
pludselig at hulke hysterisk.

En følelse, han tidligere ikke havde kjendt, havde
allerede længe bølget i hans bryst og gjorde hans
hjerte blødt. Endelig kunde han ikke værge sig mod
den mere; — to taarer perlede frem i hans øine og
blev hængende i øienhaarene.

»Du vil saaledes ikke forlade mig, Sonja?« spurgte
han og betragtede hende næsten. forhaabningsfuldt.

»Nei, nei, aldrig og ingensinde!« raabte Sonja;
— »jeg følger dig, følger dig overalt! — Aa,
herregud! . ... aa, jeg ulykkelige! . . . Hvorfor, hvorfor
kjendte jeg dig ikke tidligere! Hvorfor kom du ikke
tidligere til mig? Aa, herregud!«

»Naaja, her er jeg jo! . ..«
SN ja DE] MS aa me er der nu at gjøre?
Forenet. forenet!« . : . gjentog hun som be-”
vidstløs og omfaviiede ham alter ; — »jeg gaar med

dig til Sibirien”,«) Pludselig overfaldt der ham en
følelse af modvilje; atter la det tidligere foragtelige
og næsten hovmodige smil sig om læberne paa ham.
»Til Sibirien? . . . Det kunde jo være, at derhen
vilde jeg sletikke, Sonja«, sa han.
Sonja betragtede ham spørgende. Efterat det første
lidenskabelige og kvalfulde udbrud af medfølelse med
den ulykkelige var over, vendte atter den frygtelige
tanke paa mordet tilbage. I det forandrede tonefald
i hans ord hørte hun pludselig morderen. Hun
betragtede ham bestyrtet. Helt til nu vidste hun egentlig "
endnu ingenting, hverken hvorfor, hvorledes eller i
hvilken hensigt det var skeet. Først nu traadte alle
dissé spørgsmaal med engang frem for hendes
bevidsthed. Og atter igjen kunde hun umulig tro, at han
. han var morderen! Var dette da muligt?«

"). For ikke-politiske forbrydere bruges ikke dødsstraf i Rusland.
Mordere dømmes til tvangsarbeide i de sibiriske fæstninger og bjergværker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free