Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
»Dunja, elskede søster, er jeg skyldig, saa tilgiv
mig, skjønt der ingen tilgivelse er for mig, dersom
jeg virkelig er skyldig! Lev vel! Vi vil ikke
strides! Det er paatide, paa høi tid! Følg mig ikke,
det ber jeg dig. indstændig om, jeg maa endnu til
mogen . . . . Gaa nu hjem til mor og bliv hos hende.
Jeg bønfalder dig, gjør det. Dette er den sidste, den
største bøn, jeg henvender til dig. Forlad ikke mor
et øjeblik! Jeg lod hende sidde tilbage i en uro, som
hun neppe kan bære: enten blir det døden, eller hun
mister sin forstand. Bliv derfor hos mor!
Rasumichin vil ogsaa bli’ hos eder; jeg sa ham det .....
Græd ikke for min skyld; jeg vil gjøre mig umag for
mit hele liv igjennem at være saa mandig og ærlig
som mulig, tiltrods for, at jeg er en morder.
Kansihænde, at du endnu faar mit navn at høre. Jeg skal
sikke gjøre eder skam, det skal du faa se; endnu skal
jeg bevise . ..….. naaja, foreløbig paa gjensyn!« —
sluttede han hurtig, da han ved de sidste forsikringer
"atter bemærkede et eiendommeligt udtryk i Dunjas
"øjne. »Hvad græder du for? Lad være, græd ikke;
[let er jo ikke "for evig, vi- skilles ...... Ja, vent |
jeg glemte noget«.
"… Han traadte hen til bordet, greb en tyk, tilstøvet
bog, slog den op og tog frem af den et lidet
miniatur-Hortræi paa elfenben. Det var »billedet af hans
tidligere forlovede, værtindens datter, som var død i en
hidsig feber; det var den samme, besynderlige pige,
"som vilde gaat i kloster. Omtrent et minut
betragtede han dette udtryksfulde, sygelige, lille ansigt,
kyssede billedet og rakte det til Dunja.
—…—… »Der! med hende talte jeg meget om dette, med
"hende alene«, sa han grundende; »til hendes bryst
har jeg afibetroet meget af det, som saa uhyggelig er
"gaat i opfyldelse. Bliv ikke bange«, vendte han sig
til Dinja, »hun delte ikke synsmaader med mig, lige-
"saalidt som du, og jeg er glad over, at hun ikke har
xl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
