- Project Runeberg -  Raskolnikow /
715

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

715

—… »Kjære, hvorfor ikke, saameget du vil og af mit
hele hjerte, af hele mit hjerte, Sonja!«
: Han. vilde forresten ha sagt noget ganske andet.
Saa slog han flere gange korsets tegn. Sonja
greb sit tørklæde og slængte det over hodet.
Tørklædet var det bekjendte grønne af drap-de-dame,
som Marmeladow dengang havde omtalt. Raskolnikow
fik uvilkaarlig den tanke, at han skulde spørge hende
derom, men undlod det; han følte virkelig, at han var
tankespredt og i voldsomt oprør, og dette ængstede
ham. Pludselig la han mærke til, at Sonja havde til
hensigt at følge ham.

»Naada? Hvor skal du hen? Bliv her! Jeg
vil være alene«, raabte han ærgerlig og gik næsten
rasende mod døren. — »Jeg skulde ovenikjøbet ha
følge !« brummede han, idet han gik.

:… Sonja blev staaende midt i værelset. Han havde
5. engang tat farvel med hende, havde formodentlig
allerede glemt hende! For øjeblikket vår det bare
’eudnu en haanlig: og gjenstridig tvil, som rørte sig
"hos ham.

å »Er dette ogsaa virkelig det rette?« tænkte han
"atter, idet han gik ned trappen; »skulde det ikke
være muligt endnu at sige stop, at slaa helt om.

og ikke gaa ?«

K Alligevel gik han. Han havde en fornemmelse
af, at alle spørgsmaal endelig engang maatte høre op.
Først da han var ude paa gaden, faldt det.ham ind,
sat han ikke havde tat farvel med Sonja, at hun var
"blet staaende mit i stuen med sit grønne tørklæde,
fastnaglet af hans tilraab; han stansede. Men i selv-
"samme øjeblik for endnu en anden tanke ham
pludselig klart og tydelig gjennem hjernen, som om han
"bare havde afventet dette minut for at komme grundig
1 urede med sig selv.

…— »Naaja, hvorfor gik jeg da i grunden til hende
mu? .Jeg sa, at jeg havde noget, jeg vilde meddele

É

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0717.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free