72 det lover jeg dig. Min Tvivl var alene fremkaldt ved den overraskende Oplysning fra Direktøren. Det, som kun er dig til Hæder, bliver regnet til din Vanære. Men hæng nu ikke mere med Næbbet. Vi to, din Mor og jeg, tror fuldt og fast paa din Uskyldighed, og den vil ogsaa nok en Dag blive aabenbaret for de andre.« OTTENDE KAPITEL. Sandheden! Direktør Hellwig steg skuffet op i Vognen, der skulde bringe ham til Stationen et Par Mil borte. Lige til det sidste Øjeblik havde han haabet, at Werner eller hans Søn vilde komme og aflægge Tilstaaelse, men ingen af dem viste sig. Det giorde Helwig overordentlig ondt at skulle gaa strengt til Værks overfor Frederik, som han altid havde holdt meget af; men det var en Nødvendighed. Han sendte derfor Bud til Politibetjenten om at anholde Dykker Frederik Werner paa Grund af Tyveriforsøg. Viktor fulgte sin Fader et Stykke, men steg af Vognen en halv Mils Vej borte og gik hjem langs Stranden, Tusmørket faldt allerede paa, og Fyrtaarnet sendte sine Straaler hen over Havet, som laa blikstille; der hørtes ingen |Lyd, intet Maageskrig, alt var roligt. Tavsheden og Ensomheden knugede Drengens