Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
for Smerte, Kvaler, Elskov, Had og Haan. Det Eneste, hans
Harpe ikke kjender, er Vemod. Og seiv om han kan synge om
meget Andet, nåar han synger om Lidenskaben, er han mest sig seiv.
Ofte er der Storm over dette Hav, næsten altid en frisk Kuline.
Om det vexlende Indhold lægger Formen sig smidig og skif
tende. Hans Strofer kan være simple, klare, fattelige som et
Vers af en Folkevise, de kan være udpenslede, forsirede som et
kunstigt Trubadurkvad, legende som en Rondo, pompøse som en
majestetisk Sats af en Symfoni. Og altid bevarer de deres Ejen
dommelighed: en forunderlig Bølgen, en übeskrivelig melodisk
Vuggen, der minder om Bølgeslagenes Musik. At skrive saadanne
Vers maa man have lært af Havet eller af Beethoven. Drach
mann har lært det af Havet.
Mindes De «Sakuntala»? De leder, søger i Deres Hukom
melse Tanken, Meningen har De glemt; men for Deres
Øre lyder endnu en Melodi, en Melodi af Ord. Saaledes gaar
det os saa ofte med Drachmanns Dipte. Vi huske en Titel, og
i Tanken nynne vi en Melodi. Ordene har vi glemt. Man har
kaldt Hertz’s Digte melodiøse, og med Rette: Hertzs Rytmer
er melodiøse, Drachmanns er Melodi. Winthers Rytmer er et
yndefuldt Klædebon, der fremhæver hans Tanke, Drachmanns
Vers er en Melodi, der nynner den, jubler den ud, levendegjor
den. Og undertiden bliver de kun Melodi.
Det gaar ham som en Musiker, der sætter sig til Flygelet
for at fantasere, omgiven af en lyttende Kreds. Han spiller; i
Tonerne, han skaber, udfolder sig hans Tanker, og vi fængsles
af Tonerne, fordi de er Tanker. Men saa pludselig bliver den
Spillende aandelig borte. Fingrene løber bestandig hen over Tan
genterne, i glimrende Løb, i Triller, i hurtige Overgange, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
