- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
101

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Karl Gjellerup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101
meget som muligt om saa meget som muligt, om at berøre alle
Spørgsmaal og at sige sin Mening om alt.
Og hvor ungdommeligt det ofte siges! Saadanne smaa Ung
dommeligheder, der tyder paa, at Forfatteren endnu ikke har rystet
Barnet og Barnets satiriske Blik af Ærmet, og som undertiden
bevirker, at man kommer til at tænke paa en Russtudents lidet barn
agtige Skarphed, der opsøger og stikler til de smaa Latterligheder.
Epigonos var langt mer adstadig. «En Idealist» var maaske nok
et Potpourri men det var snarest et Potpourri om Æsthetik og Theo
logi, skrevet af en af de Æsthetikere, om hvem Gjellerup mener, at
de er uddøde tilligemed Mastodonten, men med hvem han dog
seiv, saa sandt han er i Slægt med Epigonos, har ikke saa ganske
lidt tilfælles. For «Belæstheden» Epigonos gaves der i «en Idealist»
intet imorgen, og han skyndte sig febrilsk med at fortælle os,
hvilke Bøger han såtte Pris paa, hvilke Digtere han læste og
hvilke Komponister han foretrak. Som Forfatter derimod havde
han - - og det var det, som gjorde Debuten som Debut noget
tvivlsom - - mindre Hast og man mærkede ikke meget til
Ungdommens Frodighed paa digteriske Motiver. Seiv Formen
var mer adstadig, avet af den megen Aandfuldhed, hvormed
Forfatteren søgte at blænde, og af den gammelkloge Mine, han
saa gerne vilde gjøre imponerende ærværdig. Kun nåar Talen
er om «Tillæget til Psalmebogen» løsner han et -Øjeblik Alvors
mandens Maske fra sit Ansigt, og man ser Barnet smile skalk
agtigt.
Der er Uligheder nok, men Epigones og Karl Gjellerup er
alligevel den samme. Max Stauff og Knud Vinge er tegnede af
den samme, malede efter den samme.
Max Stauff er en gammel Skikkelse i den moderne Literatur,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free