Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Lebrun, der ved Augiers Optagelse i Akademiet, i Anledning af
Skuespillet «Gift» sagde til den berømte Dramatiker:
«I sin første Ungdom kan man skrive en hendvende Fan
tasi, men ikke en Karakterkomedie; thi for at kunne det, maa
man have studeret Samfundet, dets store og smaa Lidenskaber,
og man maa have lært at se i de menneskelige Sjæls tusinde
Folder.»
Og for at kjende Samfundet maa man have levet, og for at
forståa andres Lidenskaber, maa man seiv have kæmpet med
sine egne.
Derfor kan man paa samme Maade nåar man er
ganske ung, lade «talende tale om de store Ideer
og lade tænkte Skikkelser tumle med de store Problemer, men
man kan ikke male Mennesker saaledes som Nutiden vil se dem.
Dertil har man levet for lidt og ikke erfaret nok . . .
Lad mig her blot fremdrage et eneste, veltalende Exempel.
Det er Aften. Knud er kommen over til Branners for at
meddele Amalje sin Forlovelse med Agnes. Branner er tåget
bort, ud at berette en Syg. Saa er de blevet alene. Knud søger
Ord for at fortælle hende, hvad der er sket, men Sætningerne
bliver ham siddende i Halsen. Han beder hende synge og hun tåger
Simonis Sange. Hun synger først en varmblodig Sang, dernæst
«Ak, husker du endnu den ensomme Bugt r den Sang, hun
havde sunget hin Aften, da han første Gang sagde du til hende.
Og da hun er færdig med at synge, vender Amalje, nu Pastor
Branners Hustru, sig om mod Knud og spørger, om han kan
huske Sangen.
Knud havde ikke engang lagt Mærke til at hun havde sagt
Du, saa naturlig klang det i hans Øre. Han nikkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>