- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
117

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - A. O. E. Skram

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117
heds –Non possumus»; men Manden har ligesaa megen Energi i
Reserve, som hun har Blufærdighed, og han er opflammet og
brænder af al den Lidenskabens lid, som hun burde slukke. Saa
bringer han da, for at gjøre en Ende paa det latterlige i hele
Situationen, maaske ogsaa for at give den unge Pige Lejlighed
til at finde sig seiv igjen, den første den bedste den Ægteskabets
Offergave, som Arnens Gudinde ikke har villet modtage.
Den unge Kone bliver jaloux, og hun begynder at længes mod
de Hemmeligheder, som stødte hende tilbage. Hun vægrede sig,
naturligvis man maatte dog virkelig vente. Hun ønskede jo at
overtales, ikke at overvindes. Hun har Ret, og jeg er for hende
mod ham. Han burde knæle, anraabe, tilbede, overtale; han
burde have gjort Nedstigningen til Helvede let ved at love hur
tigt igjen at vende tilbage til den Himmel, som hun et Øjeblik
har maattet forlade
Se det er den samme Historie, og den Maade, hvorpaa
Dumas har fortalt den, er den stærkeste Kritik af Skram og af
«Gertrude i.
Skram har i sin Heltinde villet tegne den samme unge Pige,
om hvem Dumas fortæller os, og han siger ligesom den franske
Digter: Jeg er for hende, mod ham. Men netop derfor bliver
det en dobbelt Fejl, at Læseren, der folger med Gertrude, er
og maa være for ham og mod hende, og at den Sympathi,
Forfatteren vil vække for hende, nødvendigvis falder paa ham.
Han er Advokaten. Feddersen har haft en trang og en
sørgelig Barndom: «Min Plads var i min Faders Stue med ham
bag ved mig. Den slidte Vindueskarm, som var mit Bord, de
fedtede, utætte Ruder, Regnen, som piskede mod dem, det skæve
Hus ligeoverfor i den smalle Gade, mit sløve Hoved, mit arrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free