Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Dumas fils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Dumas’s préfaces er virkelig hverken mere eller mindre end
Naturalismen i Frø. Realisten Dumas forfægter ofte Naturalis
mens Ideer: Overgangen er meget let. Denne Forfatter, der
nemlig «ikke vil opfinde, men kun se, erindre, føle, samle og
fremstille, hvad Tilskueren strax erindrer at have set eller følt»
uden hidtil at have kunnet gjøre sig Regnskab derfor, staar ikke
langt fra Zola, «der kun vil fortælle, ikke et Menneskes Historie
det er en umulig Opgave men en enkelt Lidenskabs, et
enkelt Aars» og man vilde næppe vove altfor Meget ved at
kalde Dumas Scenens første Naturalist. Hvad der nærmer ham
Naturalisterne er fremfor alt hans Oprigtighed. Som vi siden
skal se, mener Dumas, at man bør tale om Alt og sige Alt,
hvad man tænker han tror rimeligvis, at Tankerne bliver
mindre slette og mindre farlige, nåar de bliver til Ord og
hvis denne Egenskab ikke har gjort ham til en fuldstændig Na
turalist, skyldes det dels hans Aandfuldhed Dumas’s Personer
er altfor aandfulde til at være Naturalismens ægte Børn – dels
ogsaa hans Alder. Enhver banebrydende Forfatter er en Alad
din: den af Tiden modnede Frugt falder af sig seiv i hans op
rakte Turban.
Som sagt, disse Skildringer vil have Værd som kulturhisto
risk Materiale, og de vil kunne afgive vigtige Bidrag til Frem
stillingen af det andet Kejserdømmes sociale Historie. Mindre
grelle, mindre fanatiske end Zolas, er de ogsaa mindre farvede
og har den Fordel kun at staa i Sandhedens Tjeneste, ikke i
Hadets, kun at skulle oplyse Sandheden, ikke belyse en Ide.
Navnlig vil de kunne give mange Bidrag til Forstaaelse af Kvin
dens Stilling i Emancipationens Aarhundrede. F denne Literatur
om Kvinden som jeg engang tidligere har ment at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
