Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Gustave Droz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Liv først med deres Ægteskab, og det er naturligt, at det maa
være saaledes. De unge Piger er nemlig altid Engle, og Engle
frembyder ikke megen Interesse for Psykologen. Kvinderne i
Frankrig bliver efter Digternes Mening – først Mennesker,
nåar de bliver gifte. Det er imidlertid le cahier blett?, For
tjeneste at have vist os Adéle Cibot fra hendes Livs Begyndelse
ikke fra hendes Fødsel; nåar man fødes, begynder man, efter
disse Forfatteres Mening, at aande, først senere begynder man at
leve at have skildret os hendes Barndom og hendes Ungdom,
kort sagt at have fortalt, hvorledes Adéle Cibot, et uskyldigt
Barn, bliver Adéle Laumel, en brødefuld Kvinde, hvorledes
eller rettere, hvorfor. Og den Del af Romanen, der fortæller
dette, er ikke den mindst interessante; tvertimod, Droz har
aldrig skrevet noget Talentfuldere end denne Skildring af en
fransk Kvindes Barndom og Ungdom, han har aldrig været saa
skarp, aldrig saa klar. Den letsindige Causeur bliver alvorlig,
hans Ord bliver næsten til en Anklage, den Følelse, der driver
ham, er Indignation.
Men hvor denne Skildring ogsaa er sørgelig. Lad være, at
ikke alle Mødre er som Fru de Larive, at ikke alle Hjem er
som Adéles det franske Barn kjender ikke Meget til sin Moder,
og det er ikke meget i sit Hjem Pension Rambour er sikkert
en typisk Anstalt, og det er i saadanne Pensioner, de franske
Børn opdrages. «Hvor førekom Haven, indesluttet af sine fire
Mure, mig ikke trøstesløs og sørgelig», siger Adéle. -Græsset
var forsvundet under Elevernes trampende Støvler; overalt, hvor
Hænder havde kunnet naa, var Akaciernes Bark dimsende oe
poleret som Ryggen paa en Stol. Stakkels Træer, man kunde
uden stor Anstrængelse have talt deres Blade; de havde dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
