Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
som enhver enkelt Skildring kun en Del deraf, vilde den være
et Smædeskrift mod Frankrig.
Nu opnaar Digteren kun det modsatte af, hvad han vilde:
han ønskede at umuliggjøre Kejserdømmet, og alt, hvad han nåar,
er at overbevise os om, at det maa have været en Nødvendighed.
Den Generation, for hvem Slægten «Rougon-Maquart» kan
være sande Typer, kan ikke styre sig seiv, og hvis Zolas Menne
sker var Frankrig, vilde Napoleon lII.s eneste Fejl have været,
at han var altfor svag. Men det var jo næppe dette, la curéés
Digter ønskede at vise os.
Imidlertid er dette mindre vigtigt ialfald for Læsere, der
tænker. De vil nemlig sige til sig seiv, at Zola ved en for
underlig Forglemmelse har glemt de hæderlige Folk, og de vil
vide at befolke den aabne Plads imellem Linjerne med den Brav
hed, som Digteren ikke har husket at faa med, enten fordi han,
siden Uhæderligheden unægtelig breder sig mere, ikke har faaet
Tid til at se og studere «de Stille i Landets, der rundt i Sam
fundets Kroge dyrker det rolige Arbejde og uden store Fristelser
eller store Rystelser nyder en beskeden Lykke i et stille Liv,
eller fordi han har fundet, at Hæderligheden var meget god,
men den var ikke interessant, og nåar det gjaldt om at revse et
Samfund, behovede man desuden ikke at tale om den. Alle
veed jo dog, at Hæderligheden er der. Alligevel burde Zola
hellere have vist os den, endogsaa blot en passant saadan, som
hans Fælle Daudet dog bestandig plejer.
Men der gives desuden ogsaa en stor Mængde tankeløse
Læsere, der kunde fristes til uden Refiexion at modtage disse
Billeder helt og holdent, som de er, og som kunde paastaa, at
les Rougon-Maquart var en Dodsdom over Kejserdømmet, Folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
