Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
man at sætte Pris paa den overlegne Ro, med hvilken det hele
er gjort, den velgjørende Sikkerhed, med hvilken Stilen, som en
ustandset Strøm, er ledet mod Stilens Maal: at være et gjen
nemsigtigt, altfremhævende Klædebon om Digterens vexlende
Tanker.
Daudet er langt mere blændende, Zola er mere sand. Hans
Stil har kun en eneste Fejl, der hænger nødvendig sammen med
hele hans Malemaade, der for at gjøre hvert eneste Indtryk saa
fyldigt som paa nogen Maade muligt, ophober Synonymer og
bemægtiger sig Ord, som Sproget enten har glemt eller aldrig
har kjendt: den er opfyldt af Gloser og Udtryk, som fremmede
sjældent vil forståa, og om hvilke seiv Littré ikke kan give dem
nogen Oplysning.
Hans hele Fremgangsmaade, der dvæler ved de mindste De
tailler i det sjælelige Liv, hans haarfine videnskabelige Under
søgelser, hans bestandige Higen efter at male saa omstændelig
som muligt, selve hans Hovedide om Omgivelsernes bestemmende
Indflydelse, der nødvendig maa føre med sig, at han måler os alle
disse Omgivelser med den største Omhu, alt maa det fremme
denne Overfyldning med Ord, der undertiden kan synes noget
trættende
Men der kommer en Tid, hvor det umusikalske, som kan
synes nødvendig at maatte forbindes med en saadan Stil, ganske
og aldeles forsvinder. Tilsidst tinder man endogsaa Zola melodiøs,
det vil sige melodiøs paa samme Maade som Wagner: der er i
Rougon-Macquart noget og ikke saa lidt af Richard Wagners
«uendelige Melodi».
Og siger alt dette Dem, hvorledes Zola måler?
Jeg ved det er umuligt at fortælle Dem det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
