Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Han traadte med cerbsdig Hilsen hen
til hende, idet han saa paa hende med en
vis Skyhed og Forlegenhed, men tillige
med lcengselsfulde Blik, og i en noget
tvungen Tone sagde til hende
,,Hvor lykkelig jeg er, min naadige
Frsken, over at msde Dem her og at kunne
nyde denne skjsnne Morgen i Deres Sel
stad — hvis De," vedblev han med et
noget dunkelt Blik, ~tillader mig at blive
i Deres Selskab — thi jeg tror undertiden
at have bemcerket," sagde han med et ve
modigt Udtryk, der paa hans stcerke, kraf
tige Trcek havde noget rsrende, — ~jeg
tror at have bemcerket, at De i Selskab
hyppig undgaar at underholde Dem med
mig."
Lyden as hans Stemme syntes fuld
stcendig at fsre Froken Marie til Besindelse
om Virkeligheden, men det var ncesten Angst
og Forskrcekkelse, som talte ud af hans Me,
da hun saa op paa Greven og blussende
rsd gjengjeldte hans Hilsen. Hun kastede
sukkende et Blik ud over Sjsen, som om
hun ssgte at fastholde et forsvindende Bil
lede, da rejste hun fig og gjorde nogle
Skridt henimod Bredden.
~De vil fjerne Dem, min Frsken."
sagde Grev Wartensleben i en smertelig
Tone, — ~jeg vil visselig ikke vcere Aar
sagen dertil — jeg vilde vcere utrsstelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
