Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
med de morke Djne. Kronprinsen lagde
Flsjten til Side og begyndte ester Spillet
at foretage nogle Forandringer i Kompo
sitionen. Den indtrcedende gjorde en Be
vcegelse for at tilkjendegive sin Tilftede
vcerelse — rask vendte Fredrik sig om,
hans Blik lyste as Glcede, og med den ham
egne, hjertevindende Moe strakte han Haan
den ud.
~AH, god Morgen, Fouque, min tapre
Ridder noen Frygt og Dadel. Netop nu
klagede jeg i mismodig Tvil om alle de,
som kalder sig mine Venner, vel en Gang
vilde ftaa ved min Side, naar min Vej
vil fsre ud fra Hvilens kjslige Skygger til
Arbejdets stenede, brcendende Bane, — det
er et Svar paa Skjcrbnen, at De netop
kommer nu, thi De, det ved jeg, vil ufor
fcerdet og utrcettelig klatre op med mig til
Berommelsens herlige Tempel. — De vil
altid med mig istemme de Ord, som tidlig
idagmorges steg op fra min Sjcel, og som
jeg dannede til en Ode til LEren, til dette
hsjeste Palladium for al Aandens og Vaab
nenes Ridderskab."
Og idet han holdt Fougus’s Haand i
sin, fremsagde han med en fyldig Stemme:
piaizirs et meB pazzionz;
O ! en inc cunke,
eciairer inez actioug;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
