Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
klcedt i sort, men med fin Elegance;
hans blcendende hvide Mansjetstjorte blev
holdt sammen af en smuk Tiamant; hans
aldeles glatragede, regelmcesfige Ansigt med
de klare msrkegraa Lljne viste fin Forstand
og ncesten listig Snuhed, og hans paa en
Gang sikre og smidige Holdning var mer
en Hofkavallers end en Tjeners.
~Ak, Fredersdorf," sagde Fredrik suk
kende, ~det er Paamindelsen om de daglige
Sorger, som selv ikke lader sig banlyse her
sra det skjsnne Remusbjerg — vil vi end
gjerne pleje Poesiens Blomster med noksaa
stor Omhu, de maa dog fceste sine Rsdder
i den materielle Jord og denne Jord er
ofte ret haard og stenig. Lev vel Fouqus,
— paa Gjensyn," sagde han, idet han rakte
Hsvedsmanden Haanden, og sagte tilfsjede
hm: ~Det maa vel vcere lettere paa
Slagmarken foran Fienden at banlyse Fryg
ten, end foran det smaalige daglig «Livs
Nsd og Sorg — Såar af Naalestik er fo
leligere end Såar af Lanser og Svcerd."
~Desto mer," svarte Fouqus, maa
ogsaa i disse smaa Kampe det Ord leve i
Hjertet: »32,n8 peur et BanB repi-ocke.«
Han bsjede sig dybt for Prinsen, hilste
Fredersdorf med fortrolig Venlighed og gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
