Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
’
Livs rigeste Blomster udfoldede sig —
jeg rdetmindste kan forsikre Deres kongelige
Hsjhed om, at jeg her som i et Wventyr
har gjenfundet alt, hvad jeg har forlaot i
Versailles, og at jeg i denne henrivende
Oase og ved Deres kongelige Hsjheds Hof
har troet at beftnde mig i Versailles."
Han bsjede sig dybt for Prinsen, over
hvis Ansigt ved de sidste Ord en msrk Sky
syntes at drage hen, og forlod med den
fuldendte Hofmands Ande og Sikkerhed
Kabinettet.
Fredrik faa efter ham med et Blik, som
blev msrkere og msrkere.
~Han tror at yde mig den hsjeste
Ros," sagde han, ~naar han forsikrer mig,
at han her har gjenfundet Frankrige, og
dog er vel dette kun en Frafe, thi han hol
der sikkerlig ingen og heller ikke mig for
stikket til kun tilncermelsesvis at naa hans
Fcedreland — han har jo Ret," vedblev
han, ~de staar langt foran os i Videnstab,
i Kunst og i alle Smagssager, og vort fat
tige, haarde Fcedreland har ingen Aander
at opvise som Corneille og Racine og som
denne store Digter og Filofof, som over
straaler dem alle," tilfsjede han, idet han
saa op paa Voltaires Billede, ~men dog
bruser Breden i mit Hjerte, naar de ikke
kjender nogen hsjere Ros end Sammenlig
ningen med denne femtende Ludvigs Hof,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
