Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
som vi formaar, og at gjsre saa meget
godt, suni vor Krast tillader os; — dette,
min Ven, vil verre mit Livs Maal og
Regel. — Lad da hint undgrundelige Vce
sen, som har grundet den evige Verdens
ordning, vcere saa eller saa beskaffen. —
Lad hans Forhold til os gestalte sig saa
ledes eller anderledes — stal vi en Gang
flyde tilbage til Aandens fcelles Substans
eller i personlig Tilvcerelse stige op til
hojere Regioner; — der gives en Vej, som
sikkert fsrer hen til det cedleste og hsjestc
Maal, der er sat os, — denne Vez er den
strenge og standhaftige Pligtopfyldelse ester
Ens bedste Vidende og fuldeste Evne —
og paa denne Vej, det er jeg overbevist
om", tilfsjede han med et blidt Smil, vil
ethvert Menneske blwe salig paa sin
Maade —^
~Og denne Vej", xaabte Grev Man
teuffel, idet han trykkede Kronprinsens
Haand, ~vil sikkert fore til Gud — dog",
tilfsjede han, ~tviler jeg om, at de Aander,
som er mindre stcerke end Deres kongelige
Hsjhed, indtil Enden er i Stand til at
fslge denne Vej uden Troms Lys".
~Sandelig. min Ven", raabte Fredrik,
~jeg vil ikke tåge Troen fra nogen — ikke
lade nogen fare vild i sin Tro — Kirken
skal have sin Ret i Preussen, naar jeg en
Gang kaldes til Magien, men fremfor alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
