Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
trceder ind i Livets Morgen og bare for
langer Solskin og bestandig Solstin, mens
man smere allerede nsjes med et flygtigt
Smil af Lyset, og endogsaa kun ssger denne
flygtige Straale i sig selv i Stedet for at
forlange den af Himmelen, som saa sjelden
og kun for faa faa Mennester viser sig
uden Skydcekke".
~O", raabte Frsken von Brauneck, —
~jeg frygter ikke for Skyer, naar det er
forte Uvejrsskyer, som bcerer Lynild i sig
— jeg vilde finde Kraft til med hcevet
Hoved at trodfe Uvejret eller i Hengivelfe
tilintetgjort at fynke ned under dets Slag
— men hvad fer for mig, det er den
evig endelsfe, Mne graa Tange, forn
hverken krydfes af det blinkende Lyn eller
gjennembrydes af Solstraalen, en Taage,
forn langfomt drceber og stivner, og som
felv ikke kan oplyses af nogen Straale fra
ens egen Sjcel".
Og en ny Taarestrsm brsd ud af
hendes Djne.
~Rolig, rolig, mit dyrebare Barn",
sagde Fru von Morienne, „allerede mangt
et Hjerte har tabt Modet ligesom Deres
og er dog igjen blevet stcerkt og lykkeligt!
Lad os roligt tale fammen — hulder De
da faa meget af denne lille Chevalier, forn
jeg kunde forvande, fordi han faa mal 5
provos har vist fig her?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
