Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
gyndte at bedcekkes med sort, ssrgelig Nat.
Hun saa ncesten cengstelig over til den
Sky, som ganske langsomt og umcerkeligt,
men sikkert og fkridende uopholdeligt frem,
steg op paa Himmelen — hendes Hjerte
snsrede sig ved dette Syn sammen, hun ud
ftrakte Haandm, som om hun vilde bestytte
den lyse, rene Dag for Uvejret, der kom for
at forstyrre dens listige Frifkhed og dens
yndige lyse Farveftragt, men slapt sank
hendes loftede Arm igjen ned og med
tungt aandende Bryst og msrkt Blik
sagde hun:
~lngen dodelig Arm kan byde det
optrcekkende Nvejr at det skal vende om —
afmcegtige maa vi se paa, hvorledes den
sorte Sky treenger ftg mellem os og Sol
lyset, og vi har intet andet at gjsre end
at bsje os i ydmyg Hengivelse og vente
til Skym trcetker forbi! — Trcekker forbi
sagde hun, idet hun fukkede dybt og smer
teligt, ~ja dette Nvejr vil trcelke forbi, felv
om det råser aldrig saa heftigt, efter det
vil Solen igjen lyse ned fra den blaa Him
mel — men min Himmel vil aldrig igjen
blive klar — de Skyer, som er steget op
over mit Liv, vil aldrig igjen forsvinde, og
intet vil blive tilbage uden affaldne, vis
nede og stivnede Blomster."
Hun vendte sig om-og traadte hen til
Lindetrceet, men som forstenet blev hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
