Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Fryd! Jeg behsver intet andet, jeg har
ikke nodig at udtale det Spsrsmaal, som
endnu i denne Nat bange opfyldte mit
Hjerte, jeg behsver ikke Ord, dit Blik har
givet mig Svar, dit Blik er Kjcerlighed,
Kjcerlighed, saaledes som den flammende
opfylder nnt Hjerte, siden jeg saa dig for
fsrste Gang."
Hun saa hovedrystende paa ham, der
paa lod hnn sit Hoved blsdt synke ned paa
hans Bryst, og et Vjeblik Horte man kun
de lydelige Slag as disse to hsjtbankende,
bevcrgede Hjerter.
En fjern Torden rullede fra den altid
opadstigcnde Sky hen over den let krusede
Vandflllde — det sorste Varsel, som kaldte
det msrkt ftemfarende Uvejr ind i den smi
lende Dag. Frsken Marie lsftede hurtigt
sit Hoved op og saa med store Ajne mod
Horisonten — hendes Blik syntes igjen at
aalme sig for Erindringen, Paany for en
urolig Anast over hendes Trcek.
~la, m," sagde hun sagte med ceng
steligt bcevende Stemme, ~det er Uvejret,
som stiger op, som vil forstyrre den yndige
Dag, som maa tilhylle Solen, som endnu
saa venligt ser ned paa den blomstrende
Jord — jeg havde glemt," raabte hun i en
skjærende Tone, ~at Uvejret drager op over
mit Livs Blomster, at jeg ingen Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
