Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
med glcedestraalende Ajne hen til Greven
og rejste sig hnrtigt for at gaa ham imsde.
mig til Lykke, min dyrebare
cerede Ven," raabte han, ~jeg har gjen
fundet hende, som i Braunfchweig fvcroede
mig forbi som et flygtigt Drommcbillede,
og som jeg ikke haabede at gjenfe —
dringcns vemodige Smerte, for hvilken De
viste en faa vcnlig Deltagelse, er forsvlin
det, og De, min hsje, ridderlige Ven, stal
vcere den fsrste, som tager Del i min Lykke."
Han huldt forfcerdet inde, da han saa
Gravens truende dirrendc Lcrber og
fordrejede Ansigt.
~Fejge, crrelose, lnmste Rsver," raabte
endelig denne, idet de enkelte Ord hvis
lende trcengte frem as hans stormende Bryst,
~Du vouer at se mig i Ansigtet og at rose
Dig af Din Skjcendselsdaad?"
Grevens mcegtige Skikkelse vaklcde; jo
mer han var vant til i rolig Kraft at be
herske sig sclv, desto vilderc og nbcendigere
rev Vredcn ham med sig, efter at den en
Gang havde gjennembrudt Viljekraftens
Dcemninger.
Chcvalieren faa med den mest maallose
Forbaufelse paa den af ham faa hsjt cerede
og ellers faa rolige Mand — han begreb ikke
de Ord, forn han hsrte, og fyntes i fin
maallofe Furilndring ikke i Stand til at
fatte deres forna’rmelige Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
