Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
Afgjsrelsens Djeblik ncrrmede sig —
hsjt bankede den unge Mands Hjerte, og
han havde sin hele Selvbeherstelse nsdig
for at skjule sin Bevcegelse under munter
Snak. Hans Ledsager blev staaende foran
Husets lukkede Port.
~Her, min Herre," sagde han, ~bor
Grev von Truchsess."
Chevalieren aandede lettere, han tak
kede sin Fsrer i hsflige Ord og bankede
derpaa, mens denne med et kort og tem
melig koldt Gjensvar langsomt trak sig til
bage, med stcerke Slag paa den lukkede
Dsr, som umiddelbart derefter blev aabnet
af en Lakej. Da de tunge Portflsje havde
lukket sig ester Chevalieren, havde denne
Fslelsen af af vcere en stibbrudm, som af
de stormende Havbslger var kastet op paa
de reddende Kyster — den umiddelbare og
ncermeste Fare var forbi, i det mindste var
Kronprinsens Penger reddede, og alt det
svrige var ham for ligegyldigt.
Han blev af Tjeneren, forn mindedes, at
han allerede tidligere havde set den unge
Adelsmand hos sin Herre, fsrt til Greven,
som befandt sig i sit Arbejdsvcerelse og som
indhyllet i en vid Slobrok sad foran fit
Skrivebord ved en Mcengde opstagne Bsger.
Han rejste sig og hilste paa Chevalieren
med oprigtig Hjertelighed, men traadte for
undret tilbage ved at fe den unge Mands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
