Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
Himmelen, og hvori han tror at Verden
tilhsrer ham, og at han kan fordrive Nat
ten — men Natten kommer dog bestandig
tilbage i dette jordiske Liv! — Nu, man
faar finde sig i det — jeg vil vel ogsaa
snart faa hvile —" vedblev han sagtere, —
~men det kan jeg ogsaa gjsre med god
Samvittighed — jeg har gjort mit, og den
kjcere Gud har jo ogsaa givet mig det Haab,
at der ester nug vil opstaa en klar, lys
Dag over mit Land."
Han rakte Kronprinsen Haanden —
denne bsjede sig ned over den og kyssede
den. Grev von Wartensleben havde ncrr
met sig til Frsken von Brauneck.
~Fat Mod, min naadige Frsken —"
tilhvistede han hende, — ~vis ingen Angst
og Bekymring og voek for Guds Skyld ikke
for Tiden Kongens Brede, — jeg giver
Dem mit Ord, at hvis ingen anden Red
ning er mulig, vil jeg tåge alt paa mig
men Kronprinsen har med nogle flyg
tige Ord, som jeg kunde veksle med ham,
lovet mig, at han vil fsre vor Sag til en
god Ende, og han har befalet mig at bede
Dem om at betro Dem til ham og ikke
med et Ord at modsige Kongen."
Frsken von Brauneck takkede Greven
med et inderligt Blik, dog var hans Ord
ikke i Stand til fuldstcendig at overvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
