Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
vakkeskifer, sompaa nogle Steder er blod,
forvittrer let, paa andre Steder ere de
haardere, og meget qvartsagtige, saasom ved
Broen ved Lade-Håmmeren, hvor den stry
ger i Occid. 10 og falder til Septr. 4. Læn
gere op paa Bjerget og mere mod Vest stry
ger den i Septr. 1, og falder til Oriens 7.
Osten for Byen og lidt til Syd ligened ved
Havet findes en egen Bjergart, som stryger
i Nord og Syd, og falder 70 til 80 Grader
til Vest, den er gjennemsadt af en Mængde
Klyfter, der stryge i Ost og Vest, og fal
de til Syd. Denne Bjergart bestaaer af
Feldspat, melkehvid Qvarts, og indsprængt
Chlorit. Glimmer fandt jeg ei i den, og
kan derfor ei regne den til Granit. Efter
dens Blandings-Dele maa den henregnes til
den Bjergart, som findes paa Mont Blanc
og flere Steder i Sweits, som M. Jurine
kalder Protogine’ Oven paa den ligger
Chloritskiferen. De nærmeste Lag af begge
Steen-Arter gaaer over i hinandén, jo hdi
ere man kommer op, og jo mere man nær
raer sig Steenbjerget, desto biodere bliver
Chloritskiferen, saa at den dverste og yng
ste er den blodeste.
Paa Veien fra Trondhjem tit Stor
dalen kommer man over Gjævings -Aasen,
som er 500 Fod over Helle Snnd. Onske
ligt, men kostbart vikle det være, om Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
