Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f.
I
lig hviler paa denne sidste, som man erfa
rer, naar man ved Laurgaard fdlger Vei
en, som gaaer op til W a age, hyor den af
loses, af den derunder liggende qvartsagtige
Graavakkeskifer. Jeg har derfor bestandig
maattet ansee den for at være en Overgangs-
Bjergart. At Forbemeldte har knnnet ansee
den for at være en Ur-Bjergart, kan und
skyldes, da han reiste denne Vei om Vin
teren, hvor Sneen tildeels endnu bedækkede
den, og forhindrede noiagtige Undersogel
ser; men vist er det, at saadenne ufuld
komne Observationer meget skader Viden
skaben. Da andre Geognoster paa en
von Buchs Autoritet antager, at der saa
vel her i Norge, som i andre Lande gives
en Ur - Conglomerat og Ur - Sandsteen, hvil
ket jeg maae benægte, som en Sag, der er
ganske stridelide imod Xaturen. Jeg kan ei
heller antage elier forklare mig, hvad harr
siger i samme Reises Iste Deel pag. 272’,
naar han der siger: uat Gliinmerskiferens,
Kalkstenens og Leerskiferens Tilsynekom
mende kuns ligne en Folge af Bevægelser,
som fra fjerne Egne forplantede sig til den
nordlige Zone, men ikke opstode her. Be
vægelser, som omhylle Aarsagen til Gnei
sens Dannelse, men ikke som i lavere Bred
der formaaede, at qVæle den.” Jeg kan ik
ke andet end antage at de Bevægelser, som
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
