Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
kers Trofasthed, og paa Guds Naade. Formedelst Ma-
sternes voldsomme Slingringer, og Froften, som betog
Lemmerne Kraft, kunde vort Mandskab kun med Van-
skelighed saae Magt med Mersseilene, som vi toge det
sidste Reeb i. Vi forsogte endnu mod Storm og So,
at knibe S.V., og holdt os haardt til begge, indtil
Dagen endelig brød frem. En graa Ødelæggelse —
et Chaos, hvor alle Atomer ere i Opror, omgav osz
Himmel og Hav laae tæt paa hinanden. Imidlertid
saae man dog! og Lynene, disse Skrækkens og Dø-
dens Sammensvorne, overgjode vel vore Kinder med
Flamme, men havde for storstedelen tabt deres smer-
telige Virkning paa vore Øine.
Omtrent Kl. Zz blev det pludselig glindsende i
N.N.V. Men det var intet trøsteligt Lys, men hiin
hvide Liigglands, som ved Stjernerne, naar de slukkes.
Det taarnede sig hurtigt op, og stod nu der opreist
som en Kjæmpe. Alles Blik stirrede derpaa. Nu be-
gyndte det at dale og bevæge sig, og Lynstraaler fore
fra Tid til Tid frem deraf. Endnu haabede vi, at
Ouraganen (Orkanen), og denne uhyre Vandmasse,
thi det var det, vilde tage en, for os uskadelig Ret-
ning; og vi haabede det med Grund, saalænge Stor-
men endnu stod stadigt i S.V. Men hvo skildrer vor
Angst, da vi saae, at Vinden blev mere løi, og at
den faldt mere og mere vestlig af, og vi altsaa ikke
— o,«.l«s4s»«·k.«-.7» » R
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
