Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
24
religioner. Men de forskjellige religio.ner maa studeres
av fremstillinger av vedkommende religions mest frem
staaende tilhængere, man har lite utbytte av at læse av
handlinger, selv av en videnskapsmand som staar religi
onen fjern, og disse videnskapsmænd gjør ofte verden
en daarlig tjeneste ved sin mangelfulde kjendskap til
religionens aand. Løsrevne citater og forutfattede meninger,
ofte baseret paa tidligere likesaa uforstaaende forfattere,
maa nødvendigvis føre til en forkjert opfatning av ved
kommende religion. Det er blot trist at se de samme
misforstaaelser gaa igjen fra den ene forfatter til den
anden, og gjennem pressen føres videre, det er nok at
peke paa de vrængebilleder man undertiden kan se i
tidsskrifter om Buddhismen eller Islam.
Hvor overrasket, hvor begeistret kan man ikke for
staa at mange europæere er blevet ved mer eller mindre
tilfældig at komme over f. eks. de gammelindiske skrifter.
Jeg vil ikke tale om og sprogforskerne, som
ofte er blevet begeistrede tilhængere av disse „hedenske“
religioner. „Dersom jeg blev spurgt under hvilken hemis
fære det menneskelige sind har utviklet sine fortrinligste
egenskaper til størst fuldkommenhet, og dypest uttænkt
livsproblemet“, siger den bekjendte sprog- og religions
forsker Max Muller, „da vilde jeg peke paa Indien.
Dersom jeg skulde spørge mig selv fra hvilken
literatur vi her i Europa kan hente den undervisning,
som mest tiltrænges for at gjøre vort indre liv mere
fuldkomment, mere forstaaende, mere universelt, og i
virkeligheten mere sandt menneskelig, ikke alene for dette
liv, men for et forvandlet og evig liv, da vilde jeg igjen
peke paa Indien.“
Wilhelm von Humboldt sagde om en ay perlerne
av de indiske hellige skrifter Bhagavad-Qita at
han var sin skjæbne taknemmelig for at ,den havde ladet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
