Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synd, Satan, forsoning - Forsoning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
68
sige sig selv at Jesus død paa korset ikke kunde være
nogen straf for Jesus, thi den friet ham jo ut fra et for
ham meget indskrænket liv, og han vandret heller ikke
paa roser maalt med denne verdens maalestok. Nei,
saken forholder sig nok anderledes; hverken den katolske
kirkes formidlende kraft eller protestanternes tro paa den
fysiske død paa Golgata kan „forsone“ os med den
kristne kirkes lære om synden og den søkte og kunstige
maate hvorpaa vi fries fra dens følger. Skulde kristen
dommen ikke kunne hæve sig ut av to saadanne uhyrlig
heter som at alle mennesker skulde være fordømte paa
grund av en præhistorisk stamfader Adam, og blive frelste
paa grund av Jesu fortjenester, saa er der lite haap om
at kristendommen vil hæve sig op til at blive noget „lys
paa vor sti“ for fremtiden. Vi maa fastholde at synd
ikke begaaes mot Gud, og at Gud er uforanderlig kjærlig
het, han bliver aldrig vred. Jesus kom ikke for at fri
os fra Guds vrede, men fra vor trældom under synden,
han kom for at lære os hvordan vi kunde fri os fra det
onde og vende os mot og sluttelig forene os med det
gode ved at „vorde fuldkomne“ likesom hans og vor
„fader“ er fuldkommen. At han var kommen for at sone
for vore synder nævnte han ikke med et ord, det er
noget kristendommen har opfundet senere, da Jesu lære
i sin oprindelige renhet var gaaet tapt.
I de kristnes og andre hellige skrifter finder man
ofte antydninger til en „frelse ved Guds naade“, eller en
tilstand hvori mennesket kan utføre hvilkensomhelst
handlinger uten at de trækker følger efter sig som synd.
Dette er at forstaa derhen at det personlige menneske
helt kan forlægge sin bevissthet og vilje over i sin gud
dommelige del, indgaa i Kristus eller Guddommen og
herved ophører det personlige menneske at eksistere
som objekt for virkninger av synder. Da individualiteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
