Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det upersonlige, søk efter det evige menneske, og naar
du har fundet det, se indat. Erkjendelsen beskrives
gjerne som et „lys“ der gaar op for en, saaledes siger
Jacob Bøhme: Da jeg med Guds bistand led og stred,
da gik der et underbart lys op for min sjæl, et lys som
var ganske fremmed for den vilde natur, i hvilket lys jeg
først erkjendte hvad Gud og mennesket var, og hvad
Gud havde at gjøre med mennesket. Gud maa blive
menneske, menneske maa blive Gud; himlen maa blive
et med jorden, jorden maa blive til himmel. Vil du gjøre
en himmel av jorden, saa giv jorden himlens føde forat
jorden maa faa himlens vilje.
De muhamedanske hellige har besunget dette „høiere
Seiv“ i poetiske ordelag: Mit legemes lampe blev oplyst
ved dig. Ved dig naaede jeg forening med den elskede.
Ogsaa i senere tider har man naturligvis drøftet
menneskets maal. Som verdensutviklingen tenderer mot
et nyt bedre kosmos, saa utvikler vel mennesket sig mot
et nyt høiere væsen. Dyptænkte er den tyske mystiker
Taulers ord: En erkjendelse av det sidste maal gives
det ikke, kun en tillid til veien i utviklingen.
Hvad den søkende først og fremst praktisk har at
gjøre skildrer Thomas à Kempis naar han siger: at han
efter at have forladt alle ting ogsaa forlater sig seiv
(personligheten), gaar aldeles bort fra sig selv og beholder
intet av egoismen. Den „anonyme Frankfurter“ nøiet
sig med det maal: Kan mennesket naa dertil at han er
Gud like tilhørig som menneskets haand tilhører det,
da være han fornøiet og søke ikke videre. - -
Om verdens maal siger Emerson:
Menneskets utfoldelse i alle naturens riker til
hans hænder berører stjernerne, hans øine ser gjennem
jorden, hans ører hører og forstaar dyrenes sprog, og
ved hans sympati himmel og jord skulle tale med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
