Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Veien - Bønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
165
enhver paavirkes sikkerlig noget, selv om det ikke kom
mer til ens bevissthet, hvorfor man bør undgaa nærheten
av forlystelsesetablissementer o. 1. steder. Av samme grund
bør man saavidt gjørlig undgaa sterkt befærdede steder,
og særlig for barn er det av stor betydning om de kan
vokse op i landlige, rolige omgivelser. Omgivet av na
turen stemmes sindet uvilkaarlig til andagt, og beundringen
av et prægtig naturseneri løfter sindet mot Guddommen
som en stille bøn. Om naturstemninger som indledning
til bøn, eller som enslags bøn i sig seiv, finder vi slaaende
eksempler i f. eks. Malwida v. Meysenburgs memoirer:
Jeg var alene paa stranden, da a-lle disse tanker befriende
og forsonende strømmet ind paa mig. Og atter, som
engang i svundne dage i Dauphinés alper, blev jeg tvunget
til at synke i knæ denne gang for havet, uendelig
hetens symbol. Jeg følte at jeg bad som jeg aldrig før
havde bedet, og nu forstod jeg hvad bøn virkelig er: en
flugt fra selvets ensomhet til bevissthet om at være et
med alt som er til; det vil sige, jeg knælte ned som et
forgjængelig væsen og reiste mig som et uforgjængelig!
Jord, himmel og hav samtonet i en mægtig altomfattende
harmoni. Det var som om alle de store som nogensinde
har levet lot sine røster tone med i det kor som omgav
mig. Jeg følte mig som et med dem og jeg syntes jeg
kunde høre deres hilsen: Ogsaa du er med i den skare
som har seiret. Eller Amiel i sin .Journal intime“,
naar han tænker tilbake paa nogle bestemte timer i na
turen: . . Ak disse store udødelige uendelighetsdrømme
som løfter en til stjernerne og giver os evigheten i eie!
Guddommelige øieblikke, henrykkelsens stunder, da tan
ken flyver fra verden til verden, gjennemtrænger den
store gaade, aander med saa brede, rolige og dype drag
som verdenshavet, flyter i saa rene klare strømme som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
