Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frelsere, religionsstiftere, indviede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
190
Han gjør sig selv klart synlig, ikke den tyndeste skillende
hinde skjuler ham.
Hvorfor erkjender du ham ikke. Dette er Buddha,
buddhaen indeni dig.
Kristendommen har sin Jesus, men alle religioner
har sin mystiske Kristus.
Ser vi hen til den senere forklaring av menneskets
principper saa er den mystiske Kristus det høieste princip
i mennesket den væsensenhet som knytter mennesket
sammen med „Faderen.“ Kristus er altsaa et gjennem
gangsstadium til faderen.
Ingen kan komme til faderen uten gjennem mig,
siger Kristus. Dette utelukker ikke at man kan betragte
Kristus fra to synspunkter, et høiere abstrakt og dettes
optræden i en aandelig form som et bestemt aandelig
væsen, og det utelukker heller ikke at dette væsen paa
en maate kan siges at have en endnu mere konkret
representant inden vort solsystem. (En „Bodhisatva“).
Tænker vi paa uttalelsen om at skrifterne har et
„legeme“, en „sjæl“ og en „aand“, saa betegner vedkom
mende frelsers fysiske personlighet „legemet“, en frelsers
„sjæl“ er det høiere aandelige væsen han repræsenterer,
Boddhisatvaen, medens „aanden“ er selve frelsesprincip
pet, for vort solsystems vedkommende representeret av
Solaanden.
Ved Kristi fødsel som vi vel mystisk maa sige fandt
sted ved Jesu daab, da „aanden“ tok ham i besiddelse,
antages det at have været etslags „vintersolhverv“ i ut
viklingen. Fra den tid begyndte den opadgaaende ut
vikling mot aanden. Tidligere havde aanden sænket sig
ned i materien herefter begyndte den atter at fri sig ut.
I hele sin dybde kan vi vel ikke fatte dette myste
rium om „sønnen“, men vi kan fatte nok til at det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
