Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frelsere, religionsstiftere, indviede - Lao-Tsze — Taoisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
215
Lao avbildes gjærne som en ærværdig olding ridende
paa en okse, hvilket skal symbolisere at han har over
vundet den lavere natur. Men kjender vi end direkte lite
til Lao saa er hans bok Tao-Teh et levende vidne for
alle tider. Et av de største mesterverker i det kinesiske
sprog, en av de dypeste filosofiske bøker som verden
nogensinde har frembragt siger Leipzigerprofessoren Gabe
lenz, Og professor Max Mtiller siger at neppe nogen
nulevende lærd kan lodde dybderne i Laos filosofi, og
deri har han nok fuldkommen ret. Der fortælles om
den vise Confucius at han ikke talte et ord i tre dage
efter sit møte med Lao, saa stærkt havde læren virket.
„Tao“ svarer nærmest til den aarsaksløse aarsak, det
umanifesterede, men kan vel nærmet gjengives med vort
Gudsbegrep. I den kinesiske oversættelse av det nye
testamente er „Ordet“ gjengivet med „Tao“. I en betyd
ning betegner det ogsaa veien. Tao er at handle uten
beregning (om egen fordel), at være beskjæftiget uten
at gjøre „forretning“ dermed at finde det store i det lille,
de faa i de mange, at gjengjælde ondt med godt og at
utføre vanskelige ting saalænge de er lette.
„Teh“ er den i Tao iboende kraft, dens „dyd“ og
King betyder simpelthen en bok eller et skrift. Selve
tittelen har været oversat paa mange maater. Den har
været gjengivet som „Tanker om Guds natur og aaben
barelse,“ „veien, sandheten og livet“ m. m. „Tao“ kan
imidlertid ikke defineres „Tao kan hverken defineres eller
benævnes. Den som vil naa kundskap om den navnløse
og udefinerbare Guddom maa først fri sig fra alle jordiske
ønsker, ti dersom han ikke kan det vil han ikke være
istand til at gjennemtrænge det materiens slør som bre
der sig mellem ham og de aandelige tilstande i hvilke
han søker at faa indsigt, og dog er det aandelige og det
materielle, skjønt kjendt under forskjellige navne, ensartet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
