Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 § 4- Rettens Forgreninger.
følgelige eller endog rent vanemæssige Udøvelse, dels formelt,
gjennem en paa Anerkjendelse rettet, udtrykkelig Vedtagelse og
Beslutning. Modsat den ad den førstnævnte Vei fremkomne
Sædvaneret1 burde altsaa nærmest stilles den besluttede, særskilt
vedtagne Ret; men da denne i Nutiden omtrent undtagelsesfrit
altid vil fastsættes i skriftlig Form, har man valgt at betegne den
som skreven Ret, uagtet der naturligvis intet væsentligt er til
Hinder for, at ogsaa Sædvanerettens Indhold nedskrives. Sker
det sidste i Forbindelse med en virkelig Vedtagelse af det saaledes
skrevne, taber den imidlertid sin tidligere Karakter og gaar over
til at blive «skreven Ret». Omvendt kan det ogsaa indtræffe,
at «skreven Ret>; i egentlig Forstand gjennem Sædvanen gjøres
gjældende i Samfund, for hvilke den ikke fra først af var skreven2.
Som paa en vis Maade sideordnet den skrevne Ret og Sæd
vaneretten maatte tidligere den saakaldte Naturret betragtes,
idet man herunder forstod de almindelige Retssætninger, som
an-saaes dikterede og gjorte umiddelbart gjældende af den
menneskelige Natur selv og den menneskelige Fornuft i Anvendelse paa
denne. Den ovennævnte Lære om den sociale Kontrakt var
Hovedhjørnestenen for den naturretslige Theori, hvilken forøvrigt
især hentede sit Stof fra allehaande moralsk og filosofisk
Systematik samt ikke mindst tillige fra Romerretten3. Uagtet saavel
Navnet som Opfatningerne senere have skiftet, fremtræde dog
ogsaa i Nutiden Tankeretninger, som i Grunden forlange den
samme umiddelbare Retsgyldighed for sine Aandsfostre. Paa den
ene Side møder man den saakaldte Socialvidenskab, der
gjennem Granskning af Samfundslivets Struktur og Funktioner tildels
tror at kunne opstille Rækker af Retspostulater, som i Kraft af
sine anerkjendte Øiemed umiddelbart bør lystres. Paa den anden
Side sees ogsaa den juridiske Videnskab som saadan undertiden
1 Undertiden adskiller man fra Retssædvanen Domstolenes Retspraxis, se
f. Ex. Scheel: Privatrettens almindelige Del, Kjøbenhavn 1865, I, S. 12;
Nord-ling. 1. c. S. 26. Men i sit Princip er den ved Retspraxis fastslaaede Ret
ogsaa Sædvaneret; jfr. nedenfor i det 15de Kapitel.
2 L. M. B. Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse,
Kristiania 1877, S. 19; R. Montgomery, Handbok i Finlands allmänna Privatratt,
I. Om Retssatserna. Helsingfors 1889, S. 14—15. 44 ff.
3 Aubert: 1. c. S. 14 f.; Nyblæus: 1. c.; Nordling: 1. c. S. 10 ff.;
J. H. Deuntzer: Kort Fremstilling af Retssystemets, navnlig Privatrettens
almindelige Del, (iste Afsnit, 2den Udgave, nyt Optryk, Kjøbenhavn 1886) S. 1—2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
