Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6
§ 7- Den islandske Lovsigemand. 30
den, hvem det paaligger at holde den saakaldte lögsaga (eller
som det ogsaa kaldtes at «segia lög»). I det nyere Sprog pleier
Benævnelsen med nogen Unøiagtighed i Gjengivelsen at skrives
«Lovsigemand».1 Ved Lögsaga forstod man det Foredrag over
Landets gjældende Lov og Ret, som det fra Embedets Oprettelse
af gjordes Indehaveren til Pligt aarlig at holde paa Øens store
Fællesthing, Althinget. Det skulde i Løbet af 3 Aar have
omfattet det hele Lovstof, hvorhos Afsnittet om Thingordningen
særskilt blev at foredrage hvert Aar. Islændernes Motiv for at
gribe til et saadant Middel til Overleverelse og Bevaring af deres
Love ligger lige for Haanden. Hvor usikkert det end i
Enkelthederne kan være, i hvilken Udstrækning den 930 paa Island
vedtagne Retsforfatning afveg fra Stammelandets, er der dog
ingen Tvivl om, at Ulighederne allerede dengang vare betydelige
nok til, at de kunde behøve eftertrykkeligt at indprentes i de
hidtil under norske Retsreminiscentser levende Indvandreres
Opfattelse. De Undersøgelser, som i den nyeste Tid ere anstillede,
turde i ethvert Fald have vist, at man i høiere Grad, end
tildels hidtil antaget, var opmærksom paa det Brud, man af
Hensyn til Forholdene i det nyokkuperede Land ansaa sig opfordret
til at iværksætte ligeoverfor de fra Norge medbragte Love og
Sædvaner, og man kunde da vanskeligt undgaa at søge en
Ud-vei, hvorved der beredtes den nye Ret, som jo ikke indgik i
den hidtil overleverede Lovkundskab og i mangt og meget var
lidet forenelig med denne, en ligesaa paalidelig Opbevarelse.
Det bør ogsaa særskilt mærkes, at da Færøernes Indbyggere
ordnede sin Retsorganisation, sees de at have fulgt det islandske
Exempel med Indførelse af en «lögsögumaör» og følgelig ogsaa
af en «lögsaga».2
1 Paa Tydsk, ligeledes ikke fuldt nøiagtigt, «Gesetzsprecher», (hvilket Ord
endnu mindre egner sig til at gjengi ve «lögma^r») Derimod er den svenske
Form for lögsögumaibr «lagsaguman» ganske korrekt. Paa Latin oversættes
Ordet med «legifer».
2 Naar Ordet «lögsöguma^r» for Færøernes Vedk. i sildigere
Sagabearbei-delser vexler med «lögmaftr» gjør sig heri øiensynligt atter en nyere norsk
Indflydelse gjældende, i Lighed med, hvad der i yngre Sagaer ogsaa sker for
Islands Vedkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
