Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 2 1. Norge: Umærkelig Overgang fra Rets- til Lovbøger. 58
Vei forandredes, skulde være fastslaaet som ufravigelig. Navnlig
kunde man i saa Henseende paaberaabe sig den Omhyggelighed,
hvormed Ændringerne i Gul.loven indførtes i den ældre Text.
Men herved vilde man dog gjøre sig skyldig i et Feilsyn.
Allerede den fuldstændigt afvigende Form, som adskillige af de i
Gul.loven 1164 nyoptagne Bestemmelser erholdt ved deres
Indlemmelse i Frostathingets Retsbog,1 viser, at man ved
Gjengivelsen af et Lovbud fremdeles nøiede sig med at fastholde dets
Tanke og materielle Indhold. Men i Virkeligheden havde heller
ikke de Omdannelser, man underkastede selve den gjældende
Ret, til Hensigt at meddele de skrevne Texter en større
Autoritet, end de hidtil besad. Der foretoges intet hertil sigtende
Skridt, og de reviderede Retsbøger vedblev derfor ligesom sine
Forgjængere at karakterisere sig selv som Lærebøger. Saaledes
udtaler Gul. Kap. 314 i Slutningen af Landeværnsbolken følgende
udtrykkelige Forbehold: «Nu have vi nedskrevet (Reglerne for)
vort Landeværn og vide ikke, om det er rigtigt eller urigtigt;
men om end dette er urigtigt, saa skulle vi have den Lov om
vore (Ledings-) Udredsler, som før har gjældt og Atle foredrog
for Mændene i Gula». Hermed er altsaa ligefrem sagt. at heller
ikke den foreliggende (reviderede) Gulathingsbog mere end sin
Forgjænger, hvorfra denne Reservation øiensynlig er indflydt,
gjorde Fordring paa at være ufeilbar i sin Fremstilling af Lovenes
Indhold. Andre saadanne private Bemærkninger har Frost.loven
endnu i et saa sent, nyskrevet Lovsted som Indledningen til
Saktallet af 1260 (VI i). Overensstemmende hermed var det
ogsaa, at man paa Rigsmødet i Bergen 1223 i Anledning af den
omtvistede Thronarvefølge, i Henhold til Sagaens vistnok meget
korrekte Referat, lod Lagmændene afgive Vidnesbyrd om Indholdet
og den rette Forstaaelse af «St. Olafs Lov», medens ingen med et
Ord hentydede til de indbyrdes uoverensstemmende, skrevne Love
som officiel Retskilde. Paa den anden Side kunde de af det offentlige
umiddelbart eller middelbart foranledigede Revisioner af Retsbøgerne
ikke undgaa at bevirke, at de saaledes fremkomne Texter mere og
mere af Folkebevidstheden opfattedes som virkeligt gjældende,
og Overgangen til den egentlige Lovbog, uagtet først endelig
1 Se foruden de forskjellige kristenretslige Ændringer især Frost. X 24,
jfr. Gul. Kap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
