Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
§ 26. Haandskrifter (Danmark). 5i
formodentlig fra den sidste Trediedel af det 13de Aarh. Fortrinnet
i saavel Alder som Oprindelighed er man imidlertid nu mest tilbøie
lig til at give en anden, af nogle Lakuner lidende Membran, der
befinder sig i den Arnamagnæanske Samling i Kjøbenhavns
Univer-sitetsbibliothek og udmærker sig ved den Synderlighed at være
skreven helt igjennem med Runer (Codex Runicus). Denne
Egenskab kan vistnok ikke med afgjørende Vægt paaberaabes som
vidnende om nogen særdeles høi Ælde; thi da Skaaneloven i sin til os
nedarvede Skikkelse i ethvert Fald først tilhører det 13de Aarh.,
kan Haandskriftet under ingen Omstændighed henlægges til en
Tid, da Runerne ikke forlængst vare afløste af det latinske
Alfabet endog i kortere Optegnelser og Skriftstykker. Benyttelsen
af denne Skriftart bliver derfor, især i et Værk af saa betydeligt
Omfang, enten man sætter Haandskriftets Istandbringelse til det
13de eller 14de Aarh., en paatagelig Anakronisme, der ikke vel
kan forklares anderledes end som et lærd Indfald «solius
curio-sitatis gratia», som allerede Langebeks Opfatning var. Særlig
af Hensyn til Sprogformerne mente Schlyter, at den til Grund
for Runehaandskriftet liggende Original ikke var ældre end den
Stockholmske Codex. Senere Undersøgelser turde imidlertid have
godtgjort, at Sproget i Runicus bærer et ældre Præg.1 Fra
Begyndelsen af det 14de Aarh. anser Schlyter det ældste Haandskrift
af Skaanelovens latinske Bearbeidelse ved Erkebiskop Andreas
Sunesøn at være. Det tilhører den Arnamagnæanske Samling
og er Gjengivelse af en Text, hvoraf desuden i det Kgl. Bibliothek
i Kjøbenhavn findes en Papirafskrift fra Midten af det 16de
Aarh. I det grevelige Holsteinske Bibliothek paa Ledreborg
(Sjælland) saavelsom i Upsala Universitetsbibliothek haves af
samme Værk gode Papirhaandskrifter fra det 15de Aarh.
Den skaanske Kirkeret findes optagen i begge de
ovenomtalte, ældste Codices af Skaanelovens danske Text, saavelsom
1 Jfr. Thorsen: Om Runernes Brug til Skrift udenfor det monumentale
(Tillæg til Udgaven af Codex Runicus); Maurer: Ueber Runenhandschriften,
(Germania XXIII, 1878, S. 104 ff.); Bjørn Olsen, Runerne i den islandske
Litteratur. Kjøbenh. 1883; G. Storm. Arkiv f. nord. Filologi II S. 172.; V. A.
Secher i Universitetsjubilæets Danske Samfunds Skrifter Nr. 8, Særaftryk
(Kjøbenhavn 1882) S. 13; Wimmer, Navneordenes Bøining i ældre Dansk,
Kjøbenh. 1868; P. Machule. Die lautlichen Verhältnisse und die verbale
Flexion des S^honischen Land- und Kirchenrechts, Halle 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
