Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 37- Danmark: Haandfæstninger 75
§ 36.
Kirkeretten
Paa det kirkelige Omraade søgte den katholske Geistlighed
at bringe den kanoniske Rets Grundsætninger i fuld Anvendelse,
men stødte i saa Henseende, navnlig i det 13de Aarh., paa
ihærdig Modstand fra de verdslige Myndigheders Side, hvilke
hævdede de gjældende Kirkeretter som afgjørende for de
retslige Forhold mellem begge Interessesfærer. Efterhaanden lykkedes
det dog Hierarkiet dels gjennem Beslutninger paa de geistlige
Provindsialsynoder, hvortil sluttede sig talrige Udfærdigelser fra
Paver, Erkebiskopper og Biskopper, dels ogsaa gjennem Praxis
at bringe Landets hele Retsliv under stærk Indflydelse af de
kirkelige Synsmaader og jurisdiktionelle Krav, og det var først
Kong Kristian 11’ s Reformationen forberedende
Lovgivning-forbeholdt , heri at fremkalde en begyndende Reaktion, der
fortsattes under Efterfølgeren Frederik I. Endelig lagde
Omvæltningen i 1536 atter den kirkelige Lovgivning i dens Helhed
i Statens Haand, og Kong Kristian III’s Kjøbenhavnske Reces
af 30 Okt. 1536, hans Kirkeordinants af 2 Sept. 1537 med de
denne supplerende Ribeartikler af 4 Mai 1542 samt Kong
Frederik ILs af en Lovkommission udarbeidede
Ægteskabs-ordinants af 19 Juni 1582 omdannede de hidhørende Grene af
Retsforfatningen i Overensstemmelse med de nye Anskuelsers
Forlangende.
§ 37.
Haandfæstninger, Forordninger og Recesser.
Den Karakter af almindelig, hele Riget omfattende
Lovgivning, der fremtraadte i disse kirkelige Love efter
Reformationen, og som heller ikke var fremmed for den katholske Tids
geistlige Anordninger, om disse end ofte mere i Indhold end i
Form vare fælles for de forskjellige Landsdele, havde, som
allerede fremhævet, paa det verdslige Omraade i Aarhundreder
havt sit betydningsfulde Sidestykke i de ad regelmæssig
Lovgivningsvej tilblevne, kongelige Forordninger og Udfærdigelser
af forskjellig Art. Det stærkeste Udtryk for Rigsenheden
dannede blandt disse de af Kongerne ved deres Valg under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
