Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
J; 41. Norge: l andslovens Karakteristik 94
ham bedst at passe, og skraasætte denne Bog, og foer selv til
Lagthinget (nemlig i hvert Lagdømme) og lod der Bogen
oplæse og gav Thingmændene Bogen og dermed den Retter bod,
som ikke er mindst, at denne Bog skal herefter gjælde
over hele Norge for alle Tider, Kongedømmets Hæder
ubeskadiget.»1
Iøvrigt savner man om Konceptionsforberedelserne enhver
umiddelbar Underretning. Dog har man neppe taget Feil, naar
man i en nogenlunde samtidig Sagaberettelse har ment at finde
nævnt de to Mænd, der vare Kong Magnus’s vigtigste
Medarbeidere, nemlig de senere Baroner Stallaren Audun
Hugleiks-sön af Hegranæs (i Jölster, — henrettet 1302) og Kantsleren
Thore Haakonssön af Leikvang (i Eidsberg, Smaalenene
- død 1317), af hvilke den første kaldes den viseste Mand
i Landsloven, den anden vel forfaren i den kirkelige Lov.2
§ 42.
Landslovens Karakteristik
Magnus Lagabøters Landslov er i det væsentlige en
Sammenstøbning af Frostathings og Gulathingslovene med Tilsætning,
navnlig i Afsnittet om Landboretten, af visse Bestemmelser fra
Eidsivathings- (eller Borgarthings-)loven. Som nyt er
tilkommet dels et ikke ringe Antal Ændringer i de ældre Lov
regler, for det meste forberedte gjennem Retterbøder og
Beslutninger paa Rigsmøder, ciels en Række i salvelsesfuld
Præketone affattede Betragtninger over Kongedømmets og Retsvæsenets
Stilling og Opgaver, ligesom der overhovedet er lagt an paa at
bringe Værkets Enkeltheder i Overensstemmelse med de Grund-
1 De ældre Anskuelser i Henseende til Gangen i Magnus Lagabøters
Lovgivningsvirksomhed (se især P. A. Munchs Norske Folks Historie IV 1 S.
482 ff., hvorfra Fr. Brandt. P’orelæsninger I 30 endnu kun lidet afviger) ere
paa en Række vigtige Punkter blevne korrigerede og nærmere belyste af K
Maurer (Artikkelserien «Gulafiingslog» i Ersch og Gruber’s Encyclopædie, samt
hans «Udsigt over de nordgermaniske Retskilders Historie»). Hertil har atter
G. Storm føiet flere nye Oplysninger og retledende Slutninger («OmHaandskrifter
og Oversættelser af Magnus Lagabøters Love», i Kristiania Vidensk. Forh. 1879
Nr. 14.) Ovenstaaende Fremstilling afviger alene i visse Enkeltheder fra de
sidstnævnte Forfattere.
- Biskop Arnes Saga Kap. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
