Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 54- Udarbejdelsen af Magnus Erikssons Landslov.
Tiende Kapitel.
Sverige under Kongerne Magnus Erikssons og
Kristoffers Landslove, 1347—1736.
§ 54.
TT<larbei<lelsen af Kong: Magnus Erikssons Landslov.
Det var i Norge den mindre skarpt udviklede
Landskabs-forfatning, som muliggjorde Kong Magnus Lagabøters Indførelse
af fuldstændig Retsenhed i Riget. De svenske «Lande» med
deres eiendommelig udprægede Selvstændighed stillede derimod
store Vanskeligheder i Veien for Retslivets Centralisation, og
Tanken paa en saadan er i ethvert Fald neppe mere i Sverige
end i Norge fremvoxet som et Krav fra selve Befolkningen.
Alt tyder paa, at det ogsaa der var Kongemagten, som søgte at
skaffe Rigsenheden et nyt Udtryk gjennem en Rigslovbog, og
da den første Unionskonge, Magnus Eriksson, i Aarene
1340—50 skred til derhen sigtende Forberedelser, turde den
iøinefaldende Forskjel mellem den i Norge herskende, ordnede
Retstilstand og Svenskernes Adsplittelse under en Flerhed af
Retsbøger, hvoraf hver enkelt i mangt og meget lod betydeligt
tilbage at ønske og derfor ogsaa hver især maatte bære sin
Andel af Skylden for den øjensynligt stærkt fremtrædende
Rets-usikkerhed og Lovløshed, have været ham det egentlige,
bestemmende Motiv.1
Ligesom Kongerne Haakon Haakonssön og Magnus
Lagabøter i Norge, indledede i Sverige Kong Magnus Eriksson Reformen
ved at udgive en Række Forordninger, der paa forskjellige
Punkter supplerede eller ændrede den ældre Ret. Saaledes
udstedtes 1335 i Skara en Stadga, der endelig afskaffede
Trældommen. Samme Aar indskjærpedes i en Stadga, dateret
fra Skenninge, de tidligere i Alsnøstadgan givne Bestemmelser
om P^dsørelovene. En Stadga, udstedt i Upsala 1344,
omhandlede blandt andet Nævndens Stilling i Bevissystemet, og det
1 Jfr. Tengberg 1. c. S. 71; K, Maurer, De nordiske Retskilders Historie,
S. 175.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
