Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 58- Sverige: Kong Kristoffers Landslov.
121
Der udkom vistnok forskjellige Forordninger, hvori de mest
skrigende Misligheder søgtes hemmede, og hvis Indhold derfor
1 Regelen var af meget blandet Beskaffenhed. De vigtigste ere
tvende Stadgar af Kong Albrecht, udstedte i Stockholm 1375
og i Telge 1380, Erik af Pommerns Paabud af 1413 om
Landsthingenes Omdannelse til kongelige, saakaldte Räfstething
samt en Stadga, dateret Stockholm 1439, omhandlende de
grovere Forbrydelser. Endelig synes saavel Kong Magnus
Eriksson som Erik af Pommern at have udstedt hver sin
Gaardsret, hvilken dog for begges Vedkommende i det
væsentlige blot kan have været en Gjentagelse af Kong Magnus
Eadelaas’s, dog saaledes at Kong Erik af Pommern tilføiede
Loven en Fuldbyrdelsesklausul, der meddelte den et mere officielt
Præg. 1 Men først under Kong Kristoffer af Bayerns med
Kraft indledede, omend kortvarige Regjering formaaede man
atter paa Lovgivningsomraadet at tage et Skridt af mere
vidtrækkende Betydning. Det gjaldt dennegang gjennem en
tidsmæssig Revision af Kong Magnus Erikssons Landslov at
virkeliggjøre den Retsenhed i Riget, som nævnte Lovbog blot med
store Indskrænkninger praktisk havde været istand til at hævde.
Med denne «veteris legisterii propter temporis variationem correccio
oportuna 2 sees Kongen tillige at have forbundet den Hensigt
ved en Omarbeidelse af Kongebolken at styrke Kongedømmets
politiske Stilling og Rettigheder, hvilket han dog alene opnaaede
mod at indrømme Adelen og Geistligheden visse tilsvarende
Fordele og Forsikringer, særlig paa den menige Almues
Bekostning.3 Hvorvidt man herved gjorde det klart for sig, om
man udfærdigede en ny Lovbog eller alene indskjærpede den
ældre i en efter Tidens Tarv tillempet Skikkelse, turde altid
forblive et aabent Spørgsmaal af underordnet Vægt. Det sikkre
er, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt eller fornødent at
forelægge Revisionen for de forskjellige, indbyrdes uafhængige
Landsthing, ja ikke engang for en Rigsdag, men at Kongens
Fortale og Promulgationsdekret, der er dateret Stockholm den
2 Mai 1442, alene paaberaabe!* sig Rigsraadets Samtykke og den
1 K. M aurer, Das älteste Hofrecht des Nordens, S. 79 ff., især 84.
2 Se Kong Kristoffers Fortale.
3 Olivecrona 1. c.; jfr. II. Hjärne 1. c. S. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
