Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
§ 64. Svensk Rets Indforelse i de nyerhvervede Provindser.
af 10 Juli 1669, en Vexelstadga af 10 Marts 1671,
Handels-ordinantien af 21 Marts 1673, Testamentstadgan af 3 Juli 1686
samt Frdn. af 30 Okt. 1695, der afskaffede Mededsmænd
(«edgärds-män») som Bevismiddel. Endelig udfærdigedes efter langvarige
Forarbeider og Forhandlinger under 3 Sept. 1686 en ny
Kirkelov («Kyrkolag och Ordning»).
§
Svensk Rets Indførelse i de nyerhvervede Provindser.
Det svenske Herredømmes stærke Udvidelse i det 16de og
17de Aarh. fremkaldte Bestræbelser for ogsaa i retslig Henseende
at indforlive de nye Provindser i Sverige. De 1583 okkuperede
og ved Freden til Stolbova 1617 endelig erhvervede Landskaber,
Keksholms Len og Ingermanland, lagdes 1684 under Abo
Hofrät. Derimod nøiede man sig i det 1602 (1629) erobrede
Li ff land med at bestemme, at svensk Ret skulde gjælde
subsidiært, i hvilken Hensigt ogsaa Kong Kristoffers Landslov
oversattes paa Tydsk. Dog indførtes tillige en Række vigtige
svenske Love enkeltvis som umiddelbart gjældende. Estland
der allerede 1561 for største Delen havde givet sig ind under
Sverige, beholdt sin egen Retsforfatning, dog saaledes, at det
sammen med Liffland indordnedes under den i Henhold til
Regje-ringsformen af 1634 oprettede Hofrät i Dorpat. Sveriges tydske
Besiddelser, der ifølge den Westphalske Fred af 1648 vedblev
at være umiddelbare Rigsien under det tydske Rige, kunde paa
Grund heraf ikke i nogen Form indlemmes i Sverige. Derimod
fastsatte Fredstraktaten til Roskilde 1658 udtrykkeligt, at Skaane,
Halland, Blekinge og Bohuslen skulde indkorporeres.
Vistnok forsikredes Indbyggerne samtidigt Bibeholdelsen af «consueta
sua jura, leges, antiqua privilegia et immunitates sine omni
im-peditione et turbatione, in quantum tamen illa non contrariantur
vel pugnant cum legibus fundamentalibus regnorum Sueciæ», og
i Overensstemmelse hermed skede Overgangen til svensk Lov
først, eftersom man lykkedes at erholde Indvaanernes
udtrykkelige eller stiltiende Tilslutning til Forandringen. Men hertil
forstod man forholdsvis hurtigt at naa. Allerede ved den
saakaldte Malmö Reces af 18 Sept. 1662, der fremgik som Resultat
af Forhandlinger mellem Delegerede for det svenske Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
