Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139 § 67. Kong Kristian V’s Danske Lov.
vendigt at give en ny Lovbog for at gjøre sig saameget mere
til Herrer over Retsforfatningen»\ samtidig har man dog ogsaa
paapeget, at den Styrke, som Statsmagten vinder ved en
Overgang til det suveræne Kongedømme, er «en vigtig Forudsætning»
for den kraftige og heldige Gjennemførelse af et saadant
Arbeide1. Rigtigheden af ikke at overse det sidstanførte Moment
lærer os Nordens Retshistorie paa det klareste. Det er det norske
Kongedømmes stærkt koncentrerede Magtfylde, som allerede i
det 13de Aarh. skaffer saavel Norge som Island fuldt udarbeidede
Lovbøger. Det er ligesaa øiensynlig Mangelen af en
tilstrækkelig stærk Centralmagt, der i Sverige bevirker, at Kongedømmets
agtelsesværdige Bestræbelser i samme Retning nærmest kun
formaar at frembringe en gjennem Aarhundreder varende
Lovforvirring, der fortsætter sig lige indtil, at den myndige Kong
Karl IX ved en personlig Indgriben, der ikke tjerner sig langt
fra Selvraadighed, oktroyerer Riget en sikker Lovtext. Da
ogsaa denne snart viser sig at tiltrænge en fuldstændig
Omarbeidelse, maa der en uindskrænket Hersker som Karl XI til for
paa virksom Maade at sætte dette nye Værk i Gang. I
Danmark, hvor Kongerne gjennem hele Middelalderen vare stærkt
bundne af Hensyn til de hinanden dels supplerende, dels
afløsende Repræsentationer, Landsthingene, Danehoffet og
Rigsraadet, var det først den 1660 indtrædende Suverænitetsperiode
forbeholdt at gjøre Landet til et fælles Retsomraade.
Allerede den 26de Jan. 1661 nedsatte Kong Frederik III
efter Statskollegiets Initiativ en Lovkommission med den dobbelte
Opgave at udarbeide en tidsmæssig Proceslov og at bringe Rigets
øvrige verdslige Lovgivning i Overensstemmelse med de nye
Regjeringsprincipper.2 Kort efter udgik en lignende Befaling til
Biskopperne om at gjennemgaa og samle de kirkelige Love. Da
Værket viste sig vanskeligere at bringe i Gang end paaregnet,
dannedes efter hinanden under 16. Nov. 1662 og 23. Febr.
1666 en anden og en tredie Kommission, af hvilke den af 1662
udarbeidede et Forslag til Proceslov, men som forøvrigt heller
1 Aubert, ]. c. S. 51—52.
2 Aubert, 1. c. S. 313—14, hvis Anførsel efter Statskollegiets defekte
forhandlingsprotokol lader sig udfylde ved Hjælp af dets Forestilling til
Kongen, dateret 12. Jan. 1661, hvilken Dr. V. A. Seche r har fremdraget fra Danske
Kancellis Arkiv og velvilligst tilstillet mig i Afskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
